Er du flad for energi?

Er du indimellem urolig? Eller har du spændinger og smerter i kroppen? Kunne du tænke dig at trække vejret godt igennem? Bevæge dig sammen med andre og træne din balance, styke og smidighed?  Komme ud i naturen i alt slags vejr? Så har du nu muligheden for at gøre noget rigtig godt for dig selv. Kom alene eller tag eventuelt nogen med som du holder af. Sammen bliver vi del af noget større.

Naturen har en helbredende kraft og jeg kan ikke forestille mig et bedre sted at meditere og lave yoga.

Mange af os passer ikke ordentlig på os selv – vi styrter rundt, og fylder hele tiden livet med noget: Mad, travlhed, overarbejde, mobiltelefonen osv. Måske gør vi det for at undgå at mærke smerte og ubehag. Det er helt normalt at fjerne os fra det, der er ubehageligt, men når vi holder smerten ude, lukker vi også af for nydelse.

Mindfulness i naturen
Yoga og mindfullness

Jeg er uddannet mindfulness instruktør

I 2015 og har tidligere undervist i mindfulness på AOF. Jeg laver mindful yoga og -meditation. Jeg underviser efter Jon Kabat Zinns MBSR program. MBSR står for Mindfulness-baseret Stress Reduktion. Det er et videnskabeligt program, der forbedrer mental sundhed, forebygger og reducerer symptomer på stress, angst, depression, uro og manglende energi.

I programmet lærer du at forholde dig til tanker og følelser der dukker op, med en venlig og accepterende opmærksomhed – selv til de tanker du ikke har lyst til at have. På den måde kan du træne dig selv i at være fuldt opmærksom og til stede i nuet, samtidig med at du arbejder med måden du vanemæssigt handler og tænker.

I Linnéas mindfulness og yoga præsenteres du for meditationsteknikker og yoga øvelser, der er tilpasset mennesker i den vestlige verden. Du behøver ikke at have mediteret eller praktiseret yoga før, øvelserne er enkle og kan med fordel også praktiseres af den uøvede, men giver noget for alle!

Kunne du tænke dig at komme med ud?

Til Smørmosen strand 5 lørdage i løbet af april og maj eller august og september? Den står på maks nydelse, bevægelse og ro. Vi vil træne balance, styrke og stræk. Vejrtrækning og tilstedeværelse i nuet i meditationen. Vi vil hygge og være sammen om at lære hvordan vi kan forholde sig mere hensigtsmæssigt til krop, tanker og følelser.

Vi mødes på p pladsen ved Smørmosen et par minutter i ni

Forår 2023: 15/4, 22/4, 29/4, 6/5 og 13/5
Efterår 2023: 19/8, 26/8, 2/9, 9/9 og 16/9

Hvis du er interesseret så ring eller skriv en sms til: tlf. 25 78 38 02

Pris  800 kr for 5 gange to timers mindfulnessundervisning

Mindfullness i naturen

Det siger klienterne om Linnéas Kropsterapi

Charlotte
Charlotte@linneaskropsterapi
Læs mere
"Jeg er kommet dybt ned i min underbevidsthed og fået fat i nogle traumer som lå der, hvilket har givet en stor forløsning"
Charlotte, 44 år.
Smilla
Smilla@linneaskropsterapi
Læs mere
"Jeg kan sove igen, jeg mærker mig selv og behøver ikke at overpræstere."
Smilla, 15 år.
Alexander@linneaskropsterapi
Læs mere
"Jeg har fået en indsigt i hvor meget jeg har ladet mig grænseoverskride og har nu fået en større bevidsthed om mine egne behov. Det har været altafgørende for min livskvalitet"
Alexander, 38 år.
Janne
Jannelærer, 46 år
Læs mere
“Du er min redning, før flygtede jeg fra min krop. Nu tør jeg at være i den. Tak for dig.”
Marianne
Mariannesygeplejerske, 64 år
Læs mere
“Min uro og min ængstelighed tager ikke overhånden mere. Livet er mit!”