I mindfulness lærer du at stoppe op, du sætter din egen trivsel højst på dagsordenen, du bliver bevidste om hvad som fylder dig med god energi og lærer at tage nydelsen ind som et krav i dagligdagen.
🌱 Møde dig selv med venlighed og acceptere den du er
🌱 Træffe beslutninger og handle i overensstemmelse med dine egne behov og ønsker
🌱 Blive mere fokuseret, energisk og produktiv
🌱 Få en bedre søvn
I undervisningen arbejder vi med det parasympatiske/den beroligende del af nervesystemet, som fremmer din fordøjelse, genopbygger din krop, sænker hjerteaktivitet, puls og blodtryk. Mindfulness reducerer derudover risikoen for at du udvikler stress, angst og depression.
Jeg kan ikke forestille mig et bedre sted at dyrke meditation og yoga, derfor foregår min mindfullness-undervisning i naturen. Naturen har en stærk og helbredende kraft for krop og sind. Du vil hurtigt mærke, at du får mere overskud og er til stede i dig selv og i nuet.
Jeg elsker at undervise i mindfulness, at sammen med mine kursister igen og igen blive forundret over hvor fantastisk det er at opholde sig i nuet. Lige nu og her sanse vinden, lyset, vejrtrækningen og vores egen krop. Hele kroppens belønningssystemer med nydelse hormoner og gode transmitterstoffer går i gang.
Lokation: Smøremosen Strand på Thurø
Opstart: lørdag d. 19. august 2023
Klokken: 9.00 (varighed 2 timer)
Forløb:
2024:
25/5, 1/6, 8/6, 15/6 og 22/6
17/8, 24/8, 31/8, 7/9 og 14/9
Pris 2200 kr for 10 gange 2 timers mindfulnessundervisning
Er du indimellem urolig? Eller har du spændinger og smerter i kroppen? Kunne du tænke dig at trække vejret godt igennem? Bevæge dig sammen med andre og træne din balance, styke og smidighed? Komme ud i naturen i alt slags vejr? Så har du nu muligheden for at gøre noget rigtig godt for dig selv. Kom alene eller tag eventuelt nogen med som du holder af. Sammen bliver vi del af noget større.
Naturen har en helbredende kraft og jeg kan ikke forestille mig et bedre sted at meditere og lave yoga.
Mange af os passer ikke ordentlig på os selv – vi styrter rundt, og fylder hele tiden livet med noget: Mad, travlhed, overarbejde, mobiltelefonen osv. Måske gør vi det for at undgå at mærke smerte og ubehag. Det er helt normalt at fjerne os fra det, der er ubehageligt, men når vi holder smerten ude, lukker vi også af for nydelse.
I 2015 uddannede jeg mig til mindfulnessinstruktør. Jeg underviser i mindful- meditation og yoga efter Jon Kabat Zinns MBSR program. MBSR står for Mindfulness-baseret Stress Reduktion. Det er et videnskabeligt program, der forbedrer mental sundhed, forebygger og reducerer symptomer på stress, angst, depression, uro og manglende energi.
I programmet lærer du at forholde dig til tanker og følelser der dukker op, med en venlig og accepterende opmærksomhed – selv til de tanker du ikke har lyst til at have. På den måde kan du træne dig selv i at være fuldt opmærksom og til stede i nuet, samtidig med at du arbejder med måden du vanemæssigt handler og tænker.
I Linnéas mindfulness og yoga præsenteres du for meditationsteknikker og yoga øvelser, der er tilpasset mennesker i den vestlige verden. Du behøver ikke at have mediteret eller praktiseret yoga før, øvelserne er enkle og kan med fordel også praktiseres af den uøvede, men giver noget for alle!
© 2023 Linnéas Kropsterapi & Mindfulness. Alle rettigheder forbeholdes.